De danske kommuner tager for alvor klimalederskab, når de som en del af DK2020-projektet udvikler og implementerer lokale klimahandleplaner, der skal bidrage til Danmarks omstilling mod et klimaneutralt samfund. Men at omsætte planerne til virkelighed er ikke en let opgave. Vi betræder nemlig i høj grad nyt land, og skal vi lykkes med at indfri klimamålene, må vi nødvendigvis tænke nyt, tænke tværfagligt og tænke SAMMEN.

I 2022 genoptager vi efter flere Coronaaflysninger en god tradition, når KTC og EnviNa byder velkommen til den store nationale konference for natur-, miljø- og planområdet. Her vil vi under temaet ‘DK2020 – Fra plan til tværfaglig handling’ sætte fokus på best practices samt på værdifulde, tværfaglige samarbejder ifm. implementeringen af kommunernes klimahandleplaner.

Sæt kryds i kalenderen d. 13. og 14. juni 2022, hvor vi mødes til en inspirerende og motiverende konference i Odense Congress Center.