SPOR D – Spildevand

På spildevandssessionerne vil vi sætte fokus på såvel udfordringerne som nye muligheder på spildevandsområdet. Som den overordnede paraply har vi klimatilpasning, som på spildevandsområdet især hænger sammen med tilpasning til mere vand, og hvordan vandet skal/kan håndteres. Derfor tager vi ud og ser på et af de nye klimatilpasningstiltag (regnvandshåndtering) i Tommerup.

Spildevand har mange snitflader, og vi afholder derfor flere af sessionerne sammen med nogle af de øvrige spor på konferencen. Vi kommer bl.a. rundt om rensning af det ”beskidte” regnvand, dvs. fx vejvand, vand fra p-pladser og vand fra tage med kobber, zink el.lign. Dette vand bliver ofte ledt til nedsivningsanlæg, hvor det nedsiver til grundvandet, og sessionen afholdes derfor sammen med Grundvand.

Ligeledes sætter vi fokus på miljøfarlige stoffer i spildevand i samarbejde med Virksomheder. Her belyser vi emnerne ”medicinrester i spildevand” samt indsatsen på kildeopsporing af miljøfarlige stoffer. Desuden ser vi på en ny type kunstgræsbane.

Vi kommer også omkring udfordringerne vedrørende håndtering af PFAS i bl.a. spildevand og sediment.

I forbindelse med klimatilpasning og byudvikling bliver regnvandet i højere og højere grad håndteret ved at lede det ud til recipienter, som oftest vandløb. I Tommerup er tidligere rørlagte vandløb genåbnet for at reducere risikoen for oversvømmelser, og der er etableret regnvandsbassiner. Ved Tommerup Stationsby er etableringen af et nyt og større klimatilpasningsprojekt vedrørende sammenhængende regnvandssøer påbegyndt. Den udgravede jord er blevet anvendt til at forme landskabet med mulighed for ny natur, biodiversitet samt for rekreative muligheder.

Fokuspunkter på Spildevandssporet:

• Tilpasning til mere vand fra oven – krav til rensning og forsinkelse samt integrering i bybilledet – hensyn til grundvand og overfladevand

• Miljøfarlige stoffer i spildevand – hvilke stoffer bliver spredt, og hvor langt spredes de? Hvor kommer de fra?

SPOR D – Spildevand

Mandag d. 13. juni

kl. 13.30 -15.00

Rundt omkring i Danmark er der påbegyndt et massivt stykke arbejde i udbedringen af forurening med miljøskadelige stoffer kategoriseret som PFAS. Forureningerne har store konsekvenser for både natur, vandmiljø, dyreliv og ikke mindst mennesker.

På denne session vil vi høre om kortlægning og ansvarsfordeling mellem stat, regioner og kommuner, og vi vil dykke ned i tre cases, der fra forskellige vinkler bidrager med viden om PFAS-situationen. Der lægges op til debat om, hvad vi mangler viden om, og hvor lovgivningen halter.

Tværfaglig session mellem Spildevand og Jordforurening.

Branchekortlægning og myndighedssamarbejde om PFAS-forurening

En opgørelse af regionernes fund af PFAS viser, at stoffer har været anvendt i mange forskellige brancher. Det betyder, at langt flere forureningslokaliteter skal undersøges og håndteres. Det kræver bl.a. et tæt myndighedssamarbejde mellem stat, regioner og kommuner.

Julie Kofoed, Regionernes Videncenter for Miljø og Ressourcer

Oplægstitel

Hvad er niveauet af PFAS i spildevandsslam?

Status på krav om analyse for PFAS ved udbringning af spildevandsslam.

Høring af grundvand hvornår?

Oplægsholder

Oplægstitel

Udviklingsprojekter og tilgang til regulering og rensning af PFAS i spildevand.

Sylvie Braekevelt, Rambøll

kl. 15.45 – 17.15

Vej- og tagvand kan indeholde forurenende stoffer (f.eks. tungmetaller, suspenderende stof, sprøjtemidler eller PAH’er) fra kontakten med asfalt, beton eller lignende overflader, hvilket er problematiske for miljøet. Regnvand kan derfor ikke uden videre nedsive eller genbruges til rekreative formål.

Der sættes fokus på, hvilke renseløsninger der findes, og hvad praksis er på området.

Tværfaglig session mellem Spildevand og Grund-/drikkevand.

Nedsivning af overfladevand fra veje og befæstede arealer

Hvad er praksis, hvilke renseløsninger kan man anvende, hvad skal myndigheden tage hensyn til? Erfaringer med beskyttelse af grundvand og overfladevand/terrestrisk natur.

Katrine Nielsen, Teknologisk Institut

Håndtering af regnvand fra veje og befæstede overflader

Hvordan overvåger vi vores løsninger til håndtering af regnvand fra veje og befæstede overflader på en simpel og omkostningseffektive måde? – Erfaring fra DONUT-projektet.

Oplægsholder

Rensning af overfladevand ved hjælp af dobbeltporøst filtreringsanlæg

Emne

COO Jacob L. Kristensen, Watercare

Regulering af nedsivning af overfladevand i praksis

Emne

Vibe Bertelsen, Syddjurs Kommune

Tirsdag d. 14. juni

kl. 09.00 – 12.30

Tag med på tur til Tommerup Stationsby, hvor Vestfyns største klimatilpasningsprojekt er i fuld gang. Her er tidligere rørlagte vandløb genåbnet for at reducere risikoen for oversvømmelser, og der er etableret regnvandsbassiner. Den udgravede jord er genanvendt til at forme et bakket og rekreativt sø- og naturområde med stor biodiversitet.

Nicolaj Thomassen fra WSP vil under busturen fortælle om konstruerede vådområder.

Gunilla D. Ørbech og Katrine Juul Larsen fra Assens Kommune vil fortælle om klimatilpasningsprojektet, når vi ankommer til Tommerup Stationsby.

Tværfaglig ekskursion mellem Spildevand og Vandløb.

kl. 13.30 – 15.00

Hvilke miljøfremmede stoffer tilføres recipienter, og hvor langt spredes de? Hvor kommer de fra? Hvad er kilderne? Hvad kan gøres for at forebygge, at disse stoffer ledes til recipient?

Tværfaglig session mellem Spildevand og Virksomheder.

Medicinrester i spildevand

Hvor stort et miljøproblem er medicinrester i spildevand? Hvordan kan man løse problemerne, og hvad koster det? Hvor kan man finde autoritative oplysninger? Det er nogen af de oplysninger, man kan tage med sig hjem fra dette indlæg, som også giver et overblik over den undersøgelse af situationen på 34 danske renseanlæg, der blev gennemført for nyligt af EU Interreg-projektet CWPharma 2.

Preben Thisgaard var medlem af styregruppen i CWPharma-projektet og ansvarlig for at ”oversætte” projektets tekniske resultater til ”policy recommendations”. Han er senior projekt chef i Kalundborg Forsyning som har optimeret deres ældre fuldskala ozonanlæg til at rense for medicinrester – og i øvrigt fortsætter udviklingen af avanceret spildevandsrensning sammen med partnere i Danmark og i resten af EU.

Preben Thisgaard, CWPharma-projektet og Kalundborg Forsyning 

Kildeopsporing for miljøfarlige forurenede stoffer

Miljøstyrelsen gennemgår erfaringerne og opsamling fra kildeopsporingen i kommunerne. Derudover vil styrelsen give et indblik i et igangværende projekt om kildeopsporing for miljøfarlige forurenende stoffer. Projektet skal forbedre forudsætningerne for gennemførelse af konkrete indsatser over for miljøfarlige forurenende stoffer og derudover danne baggrund for en efterfølgende kildeopsporing i kommunerne.

Mai-Britt Bjergager, Miljøstyrelsen

Granulatfrie kunstgræsbaner eller traditionelle kunstgræsbaner

Hvordan kan kommunerne have en bæredygtig udvikling, i forhold til at der ønskes stadig flere kunstbaner? 100% plastik-kontrol, recirkulation, og helhedsøkonomi. Infillstyper og anlæg uden infill.

Henrik Hvistendahl, TF Sport og Fritid

Medvirkende