SPOR J – Kystbeskyttelse

På sporet for kystbeskyttelse sætter vi fokus på en bæredygtig klimatilpasning i de kystnære arealer, såvel i urbane områder som i det åbne land, hvor kystbeskyttelse skal ses i sammenhæng med landskab, natur og dyrkningsinteresser.

Dag 1 vil være med fokus på det urbane, og hvordan vi klimatilpasser her. Der vil være en indflyvning fra Realdania med udgangspunkt i Et kompas til kystbyer i forandring. Vi skal høre om anvendelse af Dynamic Adaptive Policy Pathways (DAPP) som redskab, og ikke mindst skal vi dykke ned i konkrete eksempler fra ind- og udland præsenteret fra et politisk view, som kommunal medarbejder og som rådgiver.

Der er dels noget for dig som arbejder med kystbeskyttelse, men også for dig som arbejder med planlægningen af byer i kystnære omgivelser.

Dag 2 vil være med fokus på den naturbaserede kystbeskyttelse, og hvordan naturen indtænkes her. Formiddagen byder på en ekskursion til et lokalt naturbaseret kystbeskyttelsesprojekt ved Seden Strandby, der ligger ud til Odense Fjord.  Projektlederen fra Odense Kommune viser rundt, og der er også oplæg fra Syddansk Universitet på turen. Eftermiddagen bruges med oplæg, hvor Arkitema først giver en indflyvning til den landskabelige indpasning af kystbeskyttelse og arbejdet med naturbaseret design – med fokus på det landskabelige, men vi kommer også omkring overgange mellem land og by. Vi skal være mere konkrete omkring CO2-binding og frigivelse ved naturbaseret kystbeskyttelse, og ikke mindst er der et oplæg fra Dragør Kommune og deres spændende kystbeskyttelsesprojekt, der søges samtænkt med naturens processer.

SPOR J – Kystbeskyttelse

Mandag d. 13. juni

kl. 13.30 -15.00

På denne session kan du blive klogere på kystbeskyttelse i bynære omgivelser, fremtidens havn og højvandssikring.

Kystbyer i forandring

Indflyvning til kystbeskyttelse i bynære omgivelser, med baggrund i Realdanias indsats ”Byerne og det stigende havvand” med blandt andet 18 kommunale pilotprojekter og partnerskab med Miljøministeriet.

Mikkel Suell Henriques, Realdania

Højvandssikring af Korsør og Skælskør

Slagelse Kommune er i gang med at projektere en bæredygtig højvandssikring af Korsør bymidte og en sluse i Skælskør Fjord (Natura 2000-område). Projekterne skal sikre de gamle købssteder mod stormflod. I de tæt bebyggede bymiljøer er der mange interessenter, der skal inddrages og meget forskellige hensyn, der varetages. Projekterne er kommunale fællesprojekter, hvor ejere af fast ejendom sættes i bidrag og skal betale størstedelen af højvandssikringen.

Jørgen Grüner, Slagelse Kommune

Den blå kant i Svendborg

Svendborg Havn er under omdannelse. Der arbejdes med at skabe sammenhæng og forbindelse langs havnen, med byrum af høj kvalitet og samtidig klimasikre havnen og den omkringliggende by mod højvande og kraftig regn. Den første etape på Frederiksø er indviet i sommeren 2021 men indeholder kun byrum ikke klimatilpasning. Næste etape, der skal sikre den sydlige del af havnen, er under planlægning. Arkitekt, Anna Als fra Svendborg Kommune vil fortælle mere om hvad der sker på Den Blå Kant nu og fremover -og hvad de har taget med sig af erfaringer allerede.

Anna Als, Svendborg Kommune

kl. 15.45 – 17.15

På denne session retter vi spotlyset mod andre lande, som har gjort sig vigtige erfaringer med kystbeskyttelse. Hør fx om kystbeskyttelse i Finland, en hollandsk udviklet metode til planlægning, der kan håndtere fremtidige usikkerheder ved klimaforandringer, og om blå-grønne infrastrukturtiltag, der gør flodkajen spændende og området attraktivt.

Sårbarheds- og risikoanalyser i Finland

Hvordan arbejder man med sårbarheds- og risikoanalyser i Finland og hvad kan vi lære af deres arbejde?

Kaija Jumppanen Andersen, Kystdirektoratet

Dynamic Adaptive Policy Pathways (DAPP) in New Zealand

(OBS: DETTE OPLÆG VIL VÆRE PÅ ENGELSK)

The large uncertainties in the prognosis for sea-level rise force us to develop future-proof climate adaptation pathways, which can be adapted according to future changes in risk. In certain conditions, the solution is maybe not to build a wall or a dike, which is non-adjustable as the sea rises more than expected – perhaps under certain conditions the solution is to relocate infrastructure and cities further away from the coast?

This presentation will discuss a recent case study example located near Wellington, New Zealand where relocation of stormwater infrastructure in response to sea-level rise was investigated using dynamic adaptive pathway planning (DAPP). This resulted in a staged process that can be communicated spatially and visually, making it a more manageable adaptation option for responsible water agencies.

Rick Pieter Kool, Niras

Klimatilpasning igennem blå-grøn infratruktur ved Buzzard Point, Washington

Ved Buzzard Point, Washington, er der blevet arbejdet med klimatilpasning af flodkajen igennem spændende blå-grøn infrastruktur, der ikke mindst gør området mere attraktivt at bebo og besøge.

Et inspirationsoplæg om hvad vi kan tage med herfra til kystbeskyttelsen af de danske havnebyer.

Trine Stausgaard Munk fra Henning Larsen Architects, Rambøll

Tirsdag d. 14. juni

kl. 09.00 – 10.30

Med ca. 8000 km kystlinje er Danmark en ”stormagt” når det kommer til vores kystnatur. Den lange kystlinje giver dog samtidig udfordringer pga. den forøgede risiko for oversvømmelser som følge af en stigende vandstand (https://www.dmi.dk/klimaatlas/). Store dele af oplandet til Odense Fjord er i dag inddiget og pumpet og samtidig er fjord-området udpeget som et af pt. 14 ”risikoområder” i Danmark som følge af en forøget risiko for oversvømmelse (https://oversvommelse.kyst.dk/). Fremtidens oversvømmelser har store konsekvenser for boligområder og infrastruktur, men også kystnaturen. Udover truslen fra oversvømmelserne i sig selv, er kystnaturen særdeles udfordret af de tiltag der traditionelt benyttes til sikring imod oversvømmelser.

Seden Strandby, beliggende ved Odense Fjord, har gennem de senere år jævnligt været udsat for oversvømmelser fra fjorden. Strandengene ved Seden Strandby er vigtige levesteder fjordens fugle. Arealet med strandenge ved fjorden er dog gået meget tilbage gennem mange år som følge af inddigning, opdyrkning og tilgroning. Samtidigt er de strandenge, der er tilbage, truet af klimaforandringer og mangel på plads. Derfor har Odense Kommune i 2020-2021 gennemført et omfattende natur- og klimaprojekt i området, dels for at beskytte Seden Strandby mod oversvømmelse fra østsiden, dels for at give mere plads til fjordens natur.

Sessionen består af en kort intro ved Odense Congress Center efterfulgt af en ekskursion til Seden Strandby.

Tværfaglig session mellem Kystbeskyttelse og Natur.

Introoplæg

Havvandsstigningernes betydning for kystnaturen i Danmark, med fokus på Odense Fjord.

Paula Canal Vergés, SDU

Ekskursion

Gennemførsel af natur- og klimaprojekt ved Seden Strandby, Odense Fjor.

Lars Kildahl Sønderby, Odense Kommune

kl. 13.30 – 15.00

Kom og bliv klogere på kystbeskyttelse med naturen som medspiller, binding/frigivelse af CO2 ved naturbaseret kystbeskyttelse, samt hvordan kystbeskyttelse kan tænkes sammen med naturens processer.

Landskabelig indpasning af kystbeskyttelse

Susanne Renée Grunkin fra Arkitema, vil give os en indflyvning til det naturbaserede design og hvordan vi aktivt kan arbejde med at indpasse kystbeskyttelsen som en del af kystlandskabet. Hun vil komme omkring natur og biodiversitet, men også mødet mellem land og by. En inspiration til at tænke kystbeskyttelse som en merværdi og en oplevelse.

Susanne Renée Grunkin, Arkitema

Natur(lig) afvikling og udvikling under klimaforandringerne

Klimatilpasningen i Danmark har indtil nu primært drejet sig om nedbringelse af skadesomkostninger ved oversvømmelser. Men hvad med naturen? COWI og SDU har for 15. Juni Fonden, Naturstyrelsen og Aage V. Jensen Fonden lavet en landsdækkende analyse af havspejlstigningernes betydning for naturen og resultatet er ikke blot nedslående, men appellerer også til rettidig omhu hvis der også i fremtiden skal være naturtyper som fx strandeng. Senior Projektleder Lars Frederiksen fra COWI tager os igennem key findings og perspektiverer i forhold til tiltag, samt mulige CO₂ binding/frigivelse og positive effekter.

Lars Frederiksen, COWI

Klimarobust og naturbaseret kystbeskyttelse i Dragør Kommune

Dragør Kommunes projekt beskrives som ”et visionært og nytænkende byd på, hvordan kystbeskyttelse kan tænkes sammen med naturens processer”. Projektleder Lise Holm og Planchef Hanna Rehling fra Dragør Kommune vil tage os med på en fortælling om at tænke kystbeskyttelse, landskab, kulturarv og natur sammen til i en mosaik af oplevelser.

Lise Holm og Hanna Rehling, Dragør Kommune

Medvirkende