Den fysiske planlægning spiller en stor rolle for CO₂-udslippet i Danmark. Den er med til at bestemme, hvor og hvordan vi bor, og hvordan vi transporterer os. Derfor er det vigtigt, at planlægningen kommer til at spille sammen med de mange DK2020-klimaplaner, der udarbejdes i disse år – og at de kommende planstrategier og kommuneplaner kommer til at arbejde aktivt med realisering af klimamålene.

På Natur & Miljø 2022 kan du på Planlægningssporet opleve tre aktører, som vil fortælle om værktøjer og tilgange til bæredygtig planlægning ud fra et klimaperspektiv.

Kribler det også i dig for at blive klogere på emnet? Så kan du – mens du venter på Natur & Miljø – allerede d. 3. februar deltage i et gratis webinar og blive præsenteret for anbefalinger og konkrete eksempler fra ind- og udland som inspiration til, hvordan både praktikere og politikere kan indtænke fysisk planlægning i kommunernes klimaarbejde.

Tidspunkt: D. 3. februar 2022 kl. 15.00-16.30.
Målgruppe: Klima- og planmedarbejdere i DK2020 kommunerne.
Program og tilmeldingslink finder du her…

Webinaret er et led i projekt Fysisk planlægning og klimamål, som KTC driver i samarbejde med CONCITO, Dansk Byplanlaboratorium og Gate 21.