SPOR C – Jordforurening
Hvordan kan vi sammen skabe synergi i opgaveløsningerne, så der stadig bliver plads til at løse fremtidens udfordringer med håndtering af overskudsjord, oprensning af forurenede grunde, placering af energianlæg mm. på en måde, så der også bliver plads til at skabe et grønnere Danmark.
På jordforureningssporet kommer vi grundigt omkring nogle af de mest aktuelle emner på området.
Jordhåndtering skal på dagsordenen, så jord bliver en ressource. Vi skal se på, hvordan vi kan håndtere jord smartere og mere bæredygtigt.
Vi skal også se på PFAS-forurening og finde svar på, hvordan myndighederne vurderer en kompleks PFAS-forurening med mange kilder, og hvordan påbudsmulighed fastlægges?
På dette spor har du også mulighed for at blive klogere i forhold til batterianlæg. Vi skal se på forskellige risici og får besøg af Dansk Brand- og Sikringsteknisk Institut samt Niras, som kan gøre os klogere på dette.
Vi skal også forbi juraens verden og gennemgå formålet med § 72 b.
EU-direktivet på jordforureningsområdet er vedtaget, og vi får under sporets sidste session status på implementering af direktivet.

SPOR C – Jordforurening
Mandag d. 18. maj
Kl. 13.30 – 15.00
Jordhåndtering – hvordan kan det gøres smartere og mere bæredygtigt?
Hvorfor tænkes jord ikke ind i byggeprojekter i udviklingsfasen? Hvordan kan vi få jordhåndtering på dagsordenen hos bygherre, så jord bliver til en ressource? Hvornår skal jordhåndtering på dagsordenen, så vi sikrer, at jorden bliver håndteret på den mest hensigtsmæssige måde?
Hvordan kommer man i gang med at arbejde med cirkulær jordhåndtering – igangsætning af en jordstrategi herunder etablering af en ressourceplads med kalkstabilisering af jord.
V/ Jan Dam Christensen, afdelingsleder, Helsingør Kommune
Cirkulær jordhåndtering kræver samarbejde mellem planlægger og bygherre – hvordan gøres det i praksis?
V/ Jette Karstoft, afdelingsleder, NIRAS
Snak om jordhåndtering i fremtiden. Hvordan løser vi opgaven med at finde modtagesteder, som giver mening uden at gå på kompromis med miljøet. Hvor er Holbæk Kommune i dag i forhold til jordstrategien?
Faciliteres af tovholdere Søren Helt Jessen og Lene Mikkelsen
Kl. 15.45 – 17.15
PFAS forurening – påbud til teflonvirksomhed
Hvordan vurderer myndighederne en kompleks PFAS-forurening med mange kilder, hvor den primære forureningskilde ser ud til, at det er afkastet fra skorsten og PFOA, som er det største problem?
Hvordan fastlægges påbudsmulighed, herunder får styr på tidsforløb for at kunne identificere forurener samt fastslå periode for forureningstidspunkt samt få planlagt og udført undersøgelser og oprydning inden for lovens rammer?
Hvordan fastslås påbudshjemmel i en kompleks forureningssag?
V/ Mads Kobberø, advokat, Codex
Hvordan greb/griber kommunen sagsbehandlingen an efter overleveringen fra regionen?
V/ Stine Rosenkrands, miljøsagsbehandler, Helsingør Kommune
Kan metoden Fingerprint være med til at identificere mulige kilder?
V/ Søren Rygaard, chefkonsulent, NIRAS
Tirsdag d. 19. maj
Kl. 09.00-10.30
Miljøsagsbehandling af sager vedrørende batterianlæg
BESS-anlæg kan være en udfordring for sagsbehandlere, når disse skal sagsbehandles i kommunerne. Der er tale om en ny teknologi, som hurtigt har vundet indpas ved solcelleparker, PtX anlæg og som selvstændige enheder.
I denne session vil vi dykke nærmere ned i den risici, der kan være forbundet med denne type anlæg. Vi får en vinkel fra beredskabet, når ulykken sker, og branden skal slukkes.
Niras kommer og gør os klogere på miljørisici, når branden er slukket.
Risici i forbindelse med slukning og de udfordringer, der er med BESS i forbindelse med brand.
V/ NN, Beredskabet
Hvilke miljørisici er der i forbindelse med batterianlæg?
Hvad skal vi være opmærksomme på, hvis der sker uheld? Jord, grundvand og overfladevand? Håndtering af slukningsvand, og evt. regnvand efterfølgende? Hvilke miljøregler/godkendelsespligt/vvm screening er sådanne anlæg omfattet af?
V/ Charlotte Møller, seniorkonsulent, Niras
Tværfagligt med spor F – Virksomheder
Kl. 11.00-12.30
§ 72b – Hvem har bolden samt seneste domme om landbrugsmæssig nødvendig terrænregulering af landbrugsarealer?
§ 72b skal sikre alle ejere af nyopførte boliger mod risikoen for at komme i kontakt med forurenet jord, men fungerer det i praksis?
Hvem skal håndhæve, at der faktisk bliver sikret mod kontakten, og hvad kan vi gøre, hvis bygherre ikke opfylder kravet? Bør miljøministeren fastsætte et regelsæt for at give kommunerne mulighed for at håndhæve vilkåret?
Derudover kigger vi på, om MIS-prøvetagningsmetoden kan være et effektivt værktøj i denne sammenhæng.
Afslutningsvist vil de nyeste domme fra november 2025 og marts 2026 om landbrugsmæssig nødvendig terrænregulering af landbrugsarealer blive gennemgået.
Formålet med § 72b set fra en jurist
Hvem skal håndhæve den, og hvilke håndtag har myndighederne egentlig, hvis ejer/bygherre ikke vil opfylde kravet?
V/ Jacob Brandt, advokat, Codex
Kan prøvetagningsmetoden MIS bruges som screeningsværktøj til at undersøge jorden?
Hvordan benyttes metoden, hvad skal man være særlig opmærksom på i forbindelse med planlægning af undersøgelsen? Hvordan tolkes resultaterne? Hvordan adskiller metoden sig fra ”standardmetoden”?
V/ Maybrit Jannerup, ingeniør, Region Sjælland og Anne Sivertsen, chefkonsulent, Region Hovedstaden
Terrænregulering fra et juridisk perspektiv
Gennemgang af seneste domme om landbrugsmæssig nødvendig terrænregulering af landbrugsarealer med fokus på, hvornår en terrænregulering kan gennemføres uden landzonetilladelse.
Vurderingen under planloven spiller ind i affaldsdefinitionen og sondringen mellem nyttiggørelse og bortskaffelse ved meddelelse af miljøgodkendelser til terrænregulering med jord, som er affald.
V/ Jacob Brandt, advokat, Codex
Kl. 13.30 – 15.00:
What’s new på jordforureningsområdet?
Nyt på jordforureningsområdet
• EU-direktivet er vedtaget og skal implementeres.
• Der er indgået en politisk aftale som skal styrke kontrol med forurenet jord. Aftalen indeholder en handleplan om jordflytninger og byggeaffald, der skal sikre bedre sporbarhed, styrket kontrol og skærpet straf for ulovlig håndtering af jord. Hvad betydning får aftalen for tilsynsmyndighederne?
• Akutte udfordringer – manglende modtagesteder til modtagelse af jord med PFAS og muligvis asbest


