Kl. 13.30 – 15.00

Hvad kommer efter omlægningsplanerne?

Hvordan får den grønne trepartsaftale reelt vingesus?

Aftalen om et Grønt Danmark blev lanceret som en historisk aftale. Nu skal aftalen udmøntes i 23 omlægningsplaner. Rammeaftalen for kommunernes opgave i omlægningsindsatsen angiver på den ene side en snævert defineret og teknisk øvelse med hovedfokus på kvælstof. På den anden side er der formuleret ønsker om at tænke i helheder.

På sessionen sætter vi fokus på, hvordan omlægningsplanerne kan levere den nødvendige kvælstofindsats på en måde, som bliver en katalysator for multifunktionelle, vedkommende og lokalt forankrede natur- og skovprojekter med flere bundlinjer end kvælstofreduktion.

Oplev oplæg fra Helga Grønnegaard, projektchef, Urland samt Henrik Vejre, professor, Københavns Universitet

Sessionen er tværfaglig med Spor E Landbrug og Spor H Natur

Kl. 15.45 – 17.15

Fra by- til landplanlægning – på plads med de mange interesser

Behovet for prioritering og samtænkning af arealanvendelsen i det åbne land er større end aldrig før, og den udvikling ser ud til at fortsætte.

Vi har brug for nye redskaber og kompetencer, når planlægningen flytter fra byerne og ud i det åbne land – for hvordan gør vi? Og hvordan sikrer vi, at der bliver plads til det hele – eller i det mindste, at der sker en bevidst og gennemtænkt prioritering?

• Strategi for arealanvendelse – På vej mod 2050
  Hvordan har vi analyseret og efterfølgende prioriteret? Erfaringer fra konkret planlægningsproces for interesserne i det åben land
  V/ Marie Lyster Nielsen, arkitekt og planlægger og Anne Jul Kristensen, biolog, Ikast-Brande Kommune

• Værktøjer til planlægning
  Projekt Ask og MARS – Grøn trepart sætter gang i en kæmpe arealomlægning. Alene i forhold til målsætningerne om mere skov skal der findes et område på større med Fyn, der kan udtages og omlægges. Der findes jo mange arealinteresser, som der også skal være plads til: VE-anlæg, de rekreative naturoplevelser, by- og erhvervsudvikling, den beskyttede natur og andre arealinteresser. Pladsen i Danmark er begrænset, så for at få arealkabalen til at gå op er der behov for, at de enkelte arealer skal kunne håndtere flere funktioner på samme tid.
  Anvendelse, ejerskab og sammenhæng mellem arealerne skal gentænkes, så arealpuslespillet kan lægges på en måde, der sikrer en bæredygtig ressourceforvaltning. I den forbindelse er der brug for gode data og kort over arealerne.
• V/ Line Hvingel, Chefkonsulent, KL

Kl. 09.00-10.30

Strategisk og bæredygtig byudvikling – Ekskursion rundt i Billund by – med tre nedslag

Her skal vi ud at opleve, hvordan der er arbejdet med klimatilpasning ved fritlæggelse af Billund bæk, vandhåndtering, natur, by fortætning og rekreativ værdi i forbindelse med planlægning.

Fælles med Spor B Vandløb og Spor D Spildevand

Nedslag 1
Biodiversitet i Billund
En ny levende og bæredygtig bydel i Billund C, med bl.a. åbningen af den tidligere rørlagte bæk igennem byen. Som en del af et 20.000 m2 stort areal med boliger, butikker, cafeer, bypladser og legende oaser, etableres en ny landskabelig og grøn korridor igennem byen. Med masser af biodiversitet, summende insekter, fisk, oddere og et væld af fugle skabes et grønt byrum for alle. Projektet hænger sammen med byens nye bydel og skaber små hjerterum, solskinspladser, nærhed til vandet og cafepladser på byens bedste placering. Området kobler både de lokale, byens handlende og byens mange turister. Åbningen af bækken er etableret med unikke stibroer, legende inventar og en playline, der binder hele området sammen.

Nedslag 2
Billund By – Fra lokal by til internationalt vækstcenter
En langsigtet vision for en bys udvikling er et stærkt greb, der inspirerer. Det er ikke regler, detailplanlægning og kommunal planlægning, der alene kan få ting til at ske.

Nedslag 3
Travbyen – en ny bæredygtig bydel
Travbyen bliver en blandet bydel med ca. 550 boliger, små lokale butikker, plads til kreative erhverv, sport og bevægelse, daginstitution og et fælleshus, hvor beboerne kan mødes og dyrke fællesskabet.

Kl. 11.00-12.30

Helhedsorienteret regnvandshåndtering og planlægning

Med udgangspunkt i regnvandshåndtering og de projekter, vi har set tidligere på dagen, bliver vi ført igennem en helhedsorienteret tilgang til planlægning, med miljøvurderingsloven som udgangspunkt.

Der opstår løbende nye problemstillinger, og gamle kendinge vender tilbage i takt med, at klagenævnspraksis ændres. Oplægsholderne vil forsøge at give et indblik i, hvordan en velgennemført miljøvurdering, der kommer hele vejen rundt ved vedtagelser af planer eller projekter, kan hjælpe med at opnå et bedre grundlag for den efterfølgende myndighedsbehandling. Ved en grundig proces vil det i vid udstrækning være muligt at identificere problemerne på forkant og i flere tilfælde også løse dem. Det er både i forhold til udledningstilladelser, men også for alle de øvrige tilladelser, der kan være nødvendige i forbindelse med bl.a. udledning af regnvand.

Casper og Rasmus fra Niras vil præsentere grundlaget for en velgennemført miljøvurderingsproces. De er begge erfarne indenfor området, og er både opdateret på nyeste viden og klagenævnsafgørelser, samtidig med at de hele tiden har øje for helheden.
V/ Casper Katborg og Rasmus Hejlskov Olsen, NIRAS

Denne session er tværfaglig med Spor D Spildevand

Kl. 13.30 – 15.00

Udvikling og grøn omstilling – vil vi alle det samme?

Politiske aftaler om mere landvind og sol, implementering af et Grønt Danmark, hurtigere sagsbehandling og one-stop-shop for net zero produktionsvirksomheder står i kø for at hjælpe os på vej til at nå de nationale klima- og naturmål.

En fællesnævner for dem og den opgave med kommunal planlægning, de kaster af sig, er, at de bevæger sig ud af byerne – ud på mark og eng – ud i lokalsamfundet.

En landbrugsmark, som ingen forventede nogensinde skulle være andet, skal i morgen være en solcellepark – eller erhvervsområde med PtX-anlæg. Den udvikling, der følger med den grønne omstilling og hensyn til naturen, har betydning for de lokalsamfund, der skal lægge jord til. Den har betydning for skolen, der mister elever, og for fodboldklubben og meget andet, fordi boliger fjernes.

Hvordan håndteres de store dilemmaer ift. udvikling, afvikling og omstilling? Hvad siger lokalsamfundene? Og hvordan sikrer vi en god og retfærdig borgerinddragelse?

• Lokal forankring og kapacitetsopbygning – kan udviklingen blive til udvikling for alle?
  V/ Laila Kildesgaard, Steder Skaber Folk

• Hvordan sikres lokalsamfundet interesser – af frivillige – når børnene er puttet? En borgerforening fortæller om deres indsats for fællesskabet – fra den anden side af planlægningen?
  V/ Idom-Råsted Borgerforening