Kl. 13.30 – 15.00

Hvad kommer efter omlægningsplanerne

Hvordan bliver den grønne trepartsaftale reelt et historisk vingesus?

Aftalen om Et Grønt Danmark blev lanceret som en historisk aftale. Nu skal aftalen udmøntes i 23 omlægningsplaner. Rammeaftalen for kommunernes opgave i omlægningsindsatsen angiver på den ene side en snævert defineret og teknisk øvelse med hovedfokus på kvælstof. På den anden side er der formuleret ønsker om at tænke i helheder.

På sessionen sætter vi fokus på, hvordan omlægningsplanerne kan levere den nødvendige kvælstofindsats på en måde, som bliver en katalysator for multifunktionelle, vedkommende og lokalt forankrede natur- og skovprojekter med flere bundlinjer end kvælstofreduktion.

Oplæg fra Helga Grønnegaard, projektchef, Urland, samt Henrik Vejre, professor, Københavns Universitet

Sessionen er tværfaglig med Spor E, Landbrug og Spor G, Planlægning

Kl. 15.45 – 17.15

Hvordan sikrer vi biodiversiteten med arbejdet i Grøn Trepart?

Hvordan får vi sikret biodiversiteten med arbejdet i Grøn Trepart? Der skal laves multifunktionelle projekter på basis af monofunktionelle støtteordninger. Og det skal gå stærkt.

Landbruget, Danmarks Naturfredningsforening og regeringen har indgået aftalen, som mest handler om klimagas- og kvælstofreduktion, men som også bliver fremhævet som et løft til biodiversiteten. Det er selvfølgelig et stort skridt, at landbrugsarealer omlægges og ekstensiveres, men det tager en længere årrække, før det bliver til natur. Og der er tilsyneladende ikke afsat økonomi til deciderede tiltag for biodiversiteten. Så hvordan får vi løftet den?

Vi vil på denne session undersøge, hvordan biodiversiteten bliver en del af indsatsen i Grøn Trepart. Vores hovedspørgsmål til de tre oplægsholdere vil derfor være: ”Hvordan sikrer vi biodiversiteten gennem arbejdet med Grøn Trepart?”

Vi ønsker at stille et kritisk, men konstruktivt lys på, om biodiversiteten er, eller risikerer at blive, overset i trepartsaftalen.

• Hvad ønsker DN at få ud af Grøn Trepart? – 20 % natur? – hvilken slags og hvordan får vi det? Og hvornår skal det være sket? Hvordan vil DN konkret søge at opnå en prioritering af biodiversiteten på de nye naturarealer?
  V/ Sebastian Jonshøj, vicepræsident, Danmarks Naturfredningsforening

• Hvad ser KL af muligheder for at fremme biodiversiteten som en del af arbejdet med Grøn Trepart
  V/ Gunilla Ørbech, specialkonsulent KL

• Hvordan kan landbruget medvirke til, at biodiversiteten kan sikres gennem arbejdet med Grøn Trepart? Hvordan påvirker støtteordningerne landmænds natursyn og dermed indsatsen for biodiversitet?
  V/ Rikke Rørby Graversen, chefkonsulent, SEGES Innovation

Kl. 09.00-10.30

Ekskursion til Kragelund Mose

Martin Sandager har for egne midler påbegyndt et ambitiøst naturforvaltningsprojekt med det formål at genskabe Kragelund Mose, der er en hedemose, hvor der tidligere blev gravet tørv. De fleste mosearealer har ligget hen uden drift i mange år og var derfor ved at gro helt til i træer, buske og krat.

I Kragelund Mose er sjældne arter som otteradet ulvefod, klokkeensian, soldug og moserandøje. Disse var i fare for at forsvinde på grund af tilgroning. I 2018 startede arbejdet med at rydde træer og buske i mosen for at give lys til planterne og insekterne. Efterfølgende blev der indhegnet arealer til græssende dyr, der holder vegetationen og træerne nede.

https://kragelundmose.com/

På turen viser Martin rundt i mosen, hvor vi vil se på de store planteæderes påvirkning af naturen. Ikke kun gennem fouragering, men også slid, tråd og fri livsudfoldelse. I forvaltningsregimet benyttes fem store arter: okser, heste, vandbøfler, svin og geder, som vi nok også støder på.

V/ Martin Sandager, arealforvalter & naturformidler, Kragelund Mose

Medbring meget gerne praktisk tøj (efter vejret) og fodtøj, der er egnet til at færdes i en mose (anbefaling om gummistøvler/vandtætte støvler). Af hensyn til bussen/chaufføren, anbefales det at medbringe skiftesko, så vi ikke slæber mudder med ind i bussen.

Kl. 11.00-12.30

Ekskursion til Kragelund Mose – fortsat

Kl. 13.30 – 15.00

Hvordan kommer man fra 0 til 100 – naturudvikling fra mark til god natur?

Under arbejdet med implementering af Grøn Trepart, vil rigtig mange hektar landbrugsjord blive taget ud af produktion og skal omdannes til lysåben natur og skov. Men hvordan gør man det, så der også kommer kvalitet ud af det? Skal man bruge assisteret spredning af frø, inokulation af tørv, afskrælning af jord eller noget helt andet?

I denne session dykker vi ned i værktøjskassen og får forskningsverdenens bud på, hvad der skal til for at skabe god natur fra dyrket landbrugsjord

• Hvordan kommer man fra 0 til 100 i naturværdi – fra dyrket mark til fed natur? Hør om erfaringer med metoder til naturudvikling på udtagne landbrugsmarker. Hvilke metoder kan vi tage i brug, og hvilke erfaringer er der evidens for?
  V/ Bettina Nygård, seniorrådgiver, Aarhus Universitet

• Et forskningsprojekt i samarbejde ved Aage V. Jensens Naturfonds arbejde med at konvertere dyrkede marker på leret jord til græslandsnatur ved Søholt på Lolland. Vi undersøger systematisk forskellige kombinationer af inokulering og såning i et stort feltforsøg og under mere kontrollerede forhold i et mesokosmos forsøg på KU.
  V/ Tobias Skjærlund, phd. studerende, Københavns Universitet

• Ud fra hans forskning i eksisterende skov, kombineret med general naturhistorisk viden og en overordnet dynamisk naturforståelse, vil Jacob Heilmann-Clausen komme ind på hvad der skal til for at skabe lysåben natur og skov ud fra landbrugsjord. Netop den dynamiske naturforståelse er fokus i KUs nye projekt Naturmål, hvor man arbejder på at udvikle et tidssvarende, tværinstitutionelt fundament for målsætning og evidensbaseret naturforvaltning i Danmark med fokus på dynamiske økosystemer og naturlige processer.
  V/ Jacob Heilman-Clausen, lektor, Københavns Universitet