Natur & Miljø 2024: Europæisk regulering – lokal forankring

Med en gamechanger på vej, og med en evig nysgerrighed på, hvordan EU-lovgivningen fungerer i dag, så graver Natur & Miljø sig ned i morgendagens reguleringer.
Hvilken indflydelse vil naturgenopretningsforordningen få for praksis i Danmark, og hvordan påvirker anden EU-lovgivning det daglige arbejde inden for natur-, miljø- og planområdet?
Vi bruger Natur & Miljø til at øge forståelsen og baggrundsviden i forhold til dansk lovgivning og EU regulering. Det betyder, at kommuner og regioner kan se længere frem og skabe fælles og bedre løsninger baseret på fremtidens regulering.
Der er flere forordninger og direktiver, som rammer natur- og miljøområdet, og naturgenopretningsforordningen er et relevant udgangspunkt for nogle spor, mens det vil være interessant
at bruge andre aktuelle eksempler på andre spor.

Nogle af de EU-reguleringer, som allerede påvirker kommunernes og regionernes arbejde i dag, er for eksempel naturdirektiverne, som giver store udfordringer med miljøvurderinger, vandrammedirektivet, det nye drikkevandsdirektiv (som er ved at blive fuldt implementeret i dansk lovgivning, bl.a. i Lov om vandforsyning) – og så er der i sommer kommet et forslag fra kommissionen til jorddirektiv Soil health.

Skaber vi større forståelse for baggrunden for lovgivningen, kan det give større ejerskab og lette den videre formidling af hensigten med reglerne.
EU Naturgenopretningsforordningen er et godt eksempel og beskrives af flere som en gamechanger på måden, der bliver lavet naturbeskyttelse i Danmark. Forordningen skal sikre større biodiversitet, og alle EU’s medlemslande har en ny forpligtelse til at nå fælles mål gennem helt specifikke mål for hvert medlemsland.
Forordningen har til formål, at EU-landene blandt andet skal igangsætte genopretning af 20 procent af EU’s land og havarealer inden 2030, og alle økosystemer med behov for genopretning i 2050.

EU-lovgivning bliver implementeret i alle medlemslandene, men selvom det er ’ens’ lovgivning for alle EU lande, så kan der være forskelle i implementeringen. Denne gang har vi ikke bare 98 kommuner og 5 regioner at blive inspireret fra, vi har også 26 EU-lande at hente inspiration fra, for at øge kommunernes viden om Natur og Miljø.

Sæt kryds i kalenderen d. 29. og 30. maj 2024, hvor vi mødes til en inspirerende og motiverende konference på Hotel Nyborg Strand.

Har du ideer til en session, et højaktuelt emne, en oplægsholder eller andet input, som fylder meget i hverdagen i jeres organisation? Så hører vi gerne fra jer.

Send dit input til na@ktc.dk.