SPOR B – Vandløb

I næsten 22 år har EU’s Vandrammedirektiv været udmøntet i dansk lovgivning, og resultatet har kunnet aflæses i en forbedret økologi i vandløbene. Vandrammedirektivet har blandt andet til formål at sikre gode vandløb, i betydningen ”god økologisk tilstand”, hvilket vurderes ud fra en vurdering af miljøtilstanden i vandløbene. Her vurderes fire biologiske kvalitetselementer; smådyr, planter, fisk og alger, hvor disse suppleres med vurdering af de fysiske forhold i vandløbene. Dette indebærer blandt andet også en vurdering af effekten af spærringer, der hindrer kontinuitet i vandløbene.

Det er kommunerne, som er vandløbsmyndighed, og som har ansvaret for at gennemføre de projekter, som skal sikre opfyldelsen af vandrammedirektivet. Det er staten, der, via midler fra blandt andet EU, sikrer, at der er økonomi til at gennemføre projekterne. Det er også kommunerne, der, via deres tilladelser til udledning af overflade- og spildevand, skal sikre en god vandkvalitet, som opfylder blandt andet EU’s krav til indholdet af miljøfarlige forurenende stoffer (MFS).

Det er kommunerne, der er med til at passe på de særlige ansvarsarter, der findes i og nær vores vandløb. Her er der flere muligheder for at få støtte til større naturgenopretningsprojekter i forskellige EU-programmer. Der kan på denne måde laves meget dyre projekter til gavn for både levesteder og de enkelte specifikke arter. Projekterne overskrider tit kommunegrænserne.

Alt dette vil der være mulighed for at høre mere om på vandløbssporet. Der vil også være to sessioner, hvor vi besøger et meget spændende synergiprojekt og et projekt, der for år tilbage har kombineret en lang række indsatser i en ådal. Her får vi mulighed for at se, hvordan naturen reagerer på dette, og hvilke erfaringer vi kan få med videre.

SPOR B – Vandløb

Onsdag d. 29. maj

kl. 13.30 – 15.00

Status på vandrammedirektivet

Hvordan det gik med implementeringen af vandrammedirektivet. Hvad var målet – og hvordan greb vi det an i Danmark?

  • Status for Danmarks implementering af VRD samt perspektiv i forhold til det øvrige EU og perspektiv i forhold til tiden efter 2027.
    V/Peter Kaarup, kontorchef hos Miljøstyrelsen
  • Fokus på store vandløbsprojekter finansieret af EU. Han har den gode historie med samt de udfordringer, der kan være med borgerinddragelse på området, rammer og regler. En historie om, hvordan et stort projekt blev gennemført på syv måneder i et rekordvådt år.
    V/ Jens Pedersen, teamleder, Ph.D. biolog hos Hjørring Kommune
  • Få et juridisk overblik over tiden med VRD – Hvad lærte vi?
    V/ Henriette Soja, advokat og partner hos Horten

kl. 15.45 – 17.15

Miljøfarlige forurenende stoffer (MFS) i vandmiljøet

Med afsæt i EU´s miljølovgivning ser vi i denne session på, hvordan lovgivningen om at begrænse merudledning kan håndteres.

Myndighederne kan kun træffe afgørelser, der indebærer en direkte eller indirekte påvirkning af et vandområde, hvis afgørelsen ikke medfører en forringelse af vandområdets tilstand og ikke hindrer opfyldelse af det fastlagte miljømål.

Oplev oplæg fra:

  • Hvor står vi nu, og hvordan løser vi de gældende udfordringer.
    V/ Jane Hansen, kontorchef,  Hav- og Vandmiljø, Miljøstyrelsen
  • Krav og uafklarede spørgsmål til udledning af regnvand – og et konkret eksempel på en vej igennem.
    V/ Maja la Cour Bohr, specialist hos WSP
  • Et overblik over variationen i koncentrationer, måleusikkerhed og statistik i et komplekst miljø.
    V/ Jes Vollertsen, professor, Ph.D, forskningsgruppeleder hos Aalborg Universitet

Sessionen er tværfaglig – sammen med Spor D Spildevand.

Torsdag d. 30. maj

Kl. 09.00-10.30

Ekskursion

Regnvandsprojektet i Everenden er et komplekst vandhåndteringsprojekt, der samler overordnet planlægning, herunder indsatsplaner, klimaplaner, spildevandsplaner, lokalplaner m.m., med ønsket om at udvikle den for projektet ”Rigtig vandhåndteringsløsning”.

Projektet er lavet med respekt for de eksisterende forhold og miljø, i dialog med lodsejere, i samarbejde med myndigheder og udfordring af generelle rammesætninger herunder BAT (Best Available Techniques) og lovgivning.

Gennem idéfasen og projektmodningen har VCS (VandCenter Syd) haft fokus på at lave et ”samlingsprojekt”, som forener lokale projekter og muligheder. Med VCS som projektejer er der skabt et forenet projekt, hvor vandhåndtering og vandrensning går hånd i hånd med udvikling af rekreative områder, skovrejsning i bakkelandskab og skabelse af en unik biotop ved Odense Fjord.

V/ Daniel Løvenskjold Andersen, fagleder og projektleder hos VandCenter Syd, vil vise os rundt i dette unikke anlæg og fortælle om baggrunden for projektet.

Sessionen er tværfaglig med Spor D Spildevand

Kl. 11.00-12.30

Ekskursion

Vi besøger vådområde-projektet omkring Stavids Å fra 2011, som er et VMPII-projekt med det primære formål at reducere udledningen af kvælstof til Odense Fjord, der er Natura 2000-område. Vådområdet er skabt ved at genslynge Stavids Å og hæve vandstanden i åen. Projektarealet er 127 ha og kvælstofudledningen er reduceret med ca. 23 ton om året.
V/ Vibeke Lindberg Birkelund, specialkonsulent hos Naturstyrelsen Fyn

Obs. Vi spiser den medbragte frokost og ser på vandløbsprojekter.

kl. 13.30 – 15.00:

Ansvarsarter i vandløb – en nøgle til finansiering

Vandløbsprojekter er ofte dyrere at gennemføre, end virkemiddelkataloget tager højde for.

Ansvarsarter i vandløb og hjemtagning af EU-midler til genskabelse af habitater er nøglen til at finansiere naturgenopretning med helhedsorienterede løsninger.

Oplev oplæg fra:

  • Hvad kan der hjemsøges EU-LIFE midler til?
    V/ Claus Paludan, Ph.D. biolog hos Envidan
  • Den tykskallede malermuslings betydning for den almindelige naturgenopretning – den kommunale vinkel.
    V/ Henriette Rantzau Almtorp, naturgeograf hos Faaborg-Midtfyn Kommune
  • De regionale EU-kontorers rolle i forbindelse med facilitering af ansøgning om LIFE-midler.
    V/ Birgitte Karnø Frederiksen, souschef og EU-chefkonsulent, CDEU

Medvirkende