kl. 13.30 – 15.00

Det styrkede affaldstilsyn – risikobaseret udvælgelse af virksomheder til affaldstilsyn

Der sker en oprustning af tilsynsområdet på affald, som er gældende for alle virksomheder herunder også landbrug. Baggrunden for denne oprustning er den nationale Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi af 16. juni 2020 samt opfølgende aftale af 30. august 2022. Dette betyder, at der er nye bekendtgørelser på vej. Det styrkede affaldstilsyn skal begynde i 2025. Derfor er emnet meget relevant for alle inden for tilsynsområdet på virksomheder og landbrug, samt medarbejdere i kommunerne der administrerer og fører tilsyn på affaldsområdet.

Oplev oplæg fra:

• Tilsyn med affald i kommunerne i dag og fremover. Gennemgang af lovgrundlaget, fokus på området med affaldstilsyn, regulering af affald i kommunerne i DMA.
  V/ Martin Frank Mogensen, Specialkonsulent hos Sønderborg Kommune

• Styrket og risikobaseret affaldstilsyn, bedre data, mindre affald, mere genanvendelse. Kort baggrund for aftalen, fra administrative tilsyn til fysiske tilsyn via en risikomodel, ensartet tilsynspraksis, gebyrer, kommende bekendtgørelser, snitflade mellem miljøtilsyn og affaldstilsyn, vejledning/håndhævelse, modtagekontrol på forbrændingsanlæg, centralisering af klassificeringsopgaven mv.
  V/ Charlotte Moosdorf, Kontorchef for Cirkulær Økonomi & Service hos Miljøstyrelsen

Sessionen er tværfaglig med Spor J Affald og Spor F Virksomheder

kl. 15.45 – 17.15

Terrænregulering med overskudsjord – Miljøvurdering, landzoneregler og klassificering af jord

Restriktive regler vedr. jordhåndtering samt øgede klimaudfordringer betyder, at kommunerne bør have øget fokus på håndtering af overskudsjord. Under denne session har vi derfor blandt andet fokus på følgende:

Hvilke regler og krav gør sig gældende, herunder miljøgodkendelse?

Hvad er de typiske udfordringer, når overskudsjord fra projekter skal håndteres?

Vi ser på miljøvurdering, landzoneregler og klassificering af jorden.

•  Oplægget giver et overblik over, hvilke regler og krav der gør sig gældende på området. Hvornår skal der udarbejdes miljøgodkendelse, landzonetilladelse eller en miljøvurdering? Hvad betyder klassificeringen af jorden for afgørelsen?
  V/Jacob Brandt, advokat og partner hos Codex Advokater

• Oplægget giver et indblik i, hvordan man i Sønderborg Kommune anvender værktøjer til brug ved vurdering og afgørelser på anmeldelser af overskudsjord. Hvordan beregnes mængden af jord, og hvad har det af betydning for det regulerede område?
  V/ Sussanne Bigum Mortensen, landbrugssagsbehandler hos Sønderborg Kommune

Sessionen er tværfaglig med Spor C Jordforurening og Spor G Planlægning.

Kl. 09.00-10.30

EU-regulering af husdyrbrugsområdet og BAT-projekt

Vi støder tit på ordene IE-direktiv, NEC-direktiv, BAT-konklusioner, BREF-dokumenter mv., der bliver besluttet i EU, men hvordan foregår det fra beslutningen bliver truffet i EU til implementering i dansk lovgivning, som vi administrerer i kommunerne? Hvor meget af den lovgivning, vi administrerer efter i dag på husdyrbrugsområdet, er egentlig reguleret efter EU-direktiver mv. Er der noget nyt på vej fra EU på husdyrbrugsområdet?

I 2019 bestilte Miljøministeriet en analyse af BAT-kravene – det såkaldte BAT-projekt (samarbejde mellem Aarhus Universitet og Københavns Universitet).

På sessionen skal vi høre om arbejdet med projektet, og nogle af de resultater forskerne er nået frem til.

Projektet har resulteret i en omfattende analyse af de bedst tilgængelige teknologier (BAT) på 1.000 sider, som er en vigtig videnskabelig opdatering af fundamentet for det fremtidige arbejde med fastsættelse af grænseværdier for ammoniakemission og de dertilhørende teknologikrav. Rapporten er afleveret til Miljøministeriet i januar 2023.

Oplev oplæg fra:

• Fra EU-regulering til husdyrbrugslov. Processen fra beslutningen i EU til implementering i dansk lovgivning. Overblik over hvor meget EU-lovgivning fylder i husdyrbrugsloven og bekendtgørelse. Hvad rører sig i forhold til husdyrbrugsområdet i EU? Nye BAT-konklusioner? Arbejdet med de opdaterede BAT-teknologier til nye BAT-krav.
  V/ Peter Jørgensen, teamleder hos Miljøministeriet

• BAT-projekt – opdatering af fagligt grundlag for fastsættelse af nye BAT emissionsgrænseværdier for ammoniak. Fra arbejdet med BAT-projektet til den færdige rapport, der omfatter tekniske beskrivelser af stalde og miljøteknologier samt miljøøkonomiske analyser, herunder størrelsesøkonomi. Den nye analyse omfatter grise, kvæg, fjerkræ og mink. Hvilke resultater har overrasket mest? Hvilke overordnede konklusioner kan drages af analysearbejdet?
  V/ Peter Kai, seniorrådgiver hos Aarhus Universitet

Kl. 11.00-12.30

Biogas – udfordringer og muligheder

Dansk forskning har nu ført til ny filter- og sensorteknologi, der kan eliminere nogle af de vigtigste kilder til lugt fra biogasanlæg.

Hvilke udfordringer møder en projektleder/rådgiver, der arbejder med ansøgninger til biogasanlæg?

Hvad møder kommunen ved tilsyn af udfordringer, og hvordan samarbejdes der for at finde løsninger?

• Oplæg fra Aarhus Universitet, institut for Bio- og kemiteknologi om ny forskning på området.
  V/ Professor Anders Feilberg.

• Oplæg fra projektleder fra rådgivningsbranchen.
  V/ Nikolaj Ørskov Olsen, seniorprojektleder fra Nordic Green Engineering

• Oplæg fra tilsynsmedarbejder ved Assens Kommune
  V/ Tove Kjærsgaard, miløsagsbehandler hos Assens Kommune

kl. 13.30 – 15.00:

Den grønne omstilling af landbruget – med fokus på klima

I 2021 indgik den daværende regering en bred aftale om grøn omstilling af dansk landbrug. Udledningen af drivhusgasser skal nedbringes med 55-65 procent frem mod 2030, og udledningen af kvælstof skal reduceres med 10.800 ton i 2027. I mange kommuner rundt om i landet er det den store andel af landbrug, der tynger kommunens klimaregnskab. Hvordan øger vi incitamentet for at landbrugene vælger klimavenlige løsninger? Og kan vi som kommuner være en medspiller i at øge incitamentet?

Arla har udviklet et klimatjek på tværs af syv lande for sænke CO2e-aftrykket på deres produkter, Klimarådet har arbejdet på en CO2e-afgift og Agreena arbejder med de omdiskuterede klimacertifikater – tre forskellige veje, men hvordan virker de, og hvad er erfaringerne frem til nu?

• Arla foods – Klimatjek. Hvordan fungerer Arlas Klimatjek? Hvad er resultaterne indtil nu? Er der forskel på resultaterne i de syv lande?
  V/ Poul Bank Pettersson, landechef for den danske Agriculture afdeling, Arla Foods

• Klimarådet. Hvordan arbejder klimarådet med den grønne omstilling af landbruget, arealanvendelse og især drivhusafgiften, der bliver talt så meget om?
  V/ Peter Møllgaard, forperson for Klimarådet

• Agreena – klimacertifikater. Hvem er Agreena? Hvordan foregår arbejdet med klimacertifikater? Hvordan fungerer de? Virker klimacertifikater?
  V/ Jonas Maltha, Head of Carbon Certificate, Agreena