kl. 13.30 – 15.00

Ekskursion til Nyborg

Vi kører en tur ned i Nyborg, hvor der fortælles om, hvordan kommunen har arbejdet med den strategiske byudvikling i Nyborg samt skabt nye byrum.
V/ Peter Holm, arkitekt hos Teknik, Miljø og erhverv, Nyborg Kommune

kl. 15.45 – 17.15

Terrænregulering med overskudsjord – Miljøvurdering, landzoneregler og klassificering af jord

Restriktive regler vedr. jordhåndtering samt øgede klimaudfordringer betyder, at kommunerne bør have øget fokus på håndtering af overskudsjord. Under denne session har vi derfor blandt andet fokus på følgende:

Hvilke regler og krav gør sig gældende, herunder miljøgodkendelse?

Hvad er de typiske udfordringer, når overskudsjord fra projekter skal håndteres?

Vi ser på miljøvurdering, landzoneregler og klassificering af jorden.

•  Oplægget giver et overblik over, hvilke regler og krav der gør sig gældende på området. Hvornår skal der udarbejdes miljøgodkendelse, landzonetilladelse eller en miljøvurdering? Hvad betyder klassificeringen af jorden for afgørelsen?
  V/Jacob Brandt, advokat og partner hos Codex Advokater

• Oplægget giver et indblik i, hvordan man i Sønderborg Kommune anvender værktøjer til brug ved vurdering og afgørelser på anmeldelser af overskudsjord. Hvordan beregnes mængden af jord, og hvad har det af betydning for det regulerede område?
  V/ Sussanne Bigum Mortensen, landbrugssagsbehandler hos Sønderborg Kommune

Sessionen er tværfaglig med Spor C Jordforurening og Spor E Landbrug.

Kl. 09.00-10.30

Den stigende efterspørgsel på udviklingsprojekter og det øgede politiske fokus på natur og miljø stiller højere krav til planlægningen. Miljøstyrelsen stiller skarpt på miljøvurdering af planer i perspektiv af særligt EU-habitatdirektivet og EU-vandrammedirektivet og eksempler på faglige udfordringer i myndighedens miljøvurderingsproces.

Miljøstyrelsen vil komme ind på spørgsmål som:

Hvordan spiller direktiverne sammen i miljøvurderingssammenhæng? Hvor er grænsefladerne mellem miljøvurdering af et projekt og en plan? Hvilke regler og krav gør sig gældende, og hvad er de typiske udfordringer i miljøvurderingsprocessen af planer?

• Oplægget ved Miljøstyrelsen præsenterer seneste nyt om miljøvurdering og nogle af de generelt faglige udfordringer i myndighedens miljøvurderingsproces.
  V/ Sif Zimmermann, funktionsleder i Miljøstyrelsens enhed for Landskab og skov

• Oplægget vil komme ind på de hensyn der er til habitatdirektivet i sammenhæng med Miljøvurdering af planer. Herunder hensynet til habitatområder og bilag IV-arter, krav til undersøgelser og redegørelser for hensynet i planlægningen.
  V/ Ingrid Danielsen, specialkonsulent, og Helle Skovbjerg Christoffersen, biolog i Miljøstyrelsens enhed for Arter og Naturbeskyttelse

• Oplægget til fokusere på hensyn til Vandrammedirektivet i sammenhæng med Miljøvurdering af planer.
  V/ Jane Hansen, kontorchef i Miljøstyrelsens enhed for Hav- og Vandmiljø

Kl. 11.00-12.30

Fokus på miljøvurderinger i planlægningen og hos klagenævnene

• Miljøfaktorer i miljøvurderinger. Hvordan definerer vi miljøfaktorerne i miljøvurderingsloven? Præsentation af den seneste forskning af miljøvurdering af klima i den fysiske planlægning.
• Danmarks medlemskab i den internationale organisation for miljøvurdering (IAIA) og potentialerne for dansk praksis.
  V/ Lone Kørnøv, professor hos Aalborg Universitet og kommende præsident for den internationale organisation for miljøvurdering, Internationale Association for Impact Assessment (IAIA)

• Nævnsafgørelser af miljøvurderinger.
  • Nævnene og nævnenes rolle som led i myndighedskæden.
  • Vi ser på de typiske faldgruber/forhold, som medfører ugyldighed og ophævelse samt den juridiske ramme/nyere praksis heri.
    V/ Elsebeth Braüner, stedfortrædende formand og chefkonsulent hos Nævnenes Hus

kl. 13.30 – 15.00:

Rumlig planlægning og en ny biodiversitetslov

Ser vi ind i en tid, hvor naturforvaltning skal ses på en ny måde? Med ønsker og krav om mere strengt beskyttet natur i både Danmark og EU og med biodiversitetsrådets anbefalinger om en ny biodiversitetslov, er der behov for at se på, hvordan naturen skal forvaltes. Hvordan får vi plads til arealer med CO2-binding, vådlægning, næringsstoffjernelse, stor sammenhængende natur samtidig med, at der også er plads til produktion af både fødevarer og energi?

Er den danske naturbeskyttelseslov med en ikke-udpeget §3-beskyttelse af naturområderne fortsat det rigtige værktøj?

Disse spørgsmål dykker vi ned i under denne session.

• Rumlig planlægning og ny natur
  Der er gang i både lavbundsprojekter, naturgenopretning, virksomhedsfinansieret natur og EU-målsætninger om beskyttede og strengt beskyttede områder, som potentielt kommer til at betyde meget ny natur. Hvor skal det ligge, for at det bidrager bedst til biodiversiteten? Hvad er mulighederne for at nå EU målene om 10 procent strengt beskyttet natur og 20 procent beskyttet natur i Danmark?
  V/ Camilla Fløjgaard, seniorforsker hos Aarhus Universitet

• Mere, bedre og større natur i Danmark
  Biodiversitetsrådet har påpeget, at dansk biodiversitet kun kan sikres ved en stor forøgelse af naturarealet og at naturområderne skal være store og sammenhængende. Men hvor, hvordan og hvor meget – og hvad er omkostningerne og hvad er prioriteterne. Svarene på disse spørgsmål – baseret på en prioriteringsanalyse af faktuelle udbredelser af ca. 10 procent af alle landlevende arter, samt data på økonomiske omkostninger – vil netop være offentliggjort som en ny rapport. Hovedresultater vil blive præsenteret her.
  V/ Carsten Rahbek, professor hos Københavns Universitet

Sessionen er tværfaglig sammen med Spor H Natur