kl. 13.30 – 15.00

EU’s naturgenopretningsforordning

Hvad er op og ned i forhold til EU’s naturgenopretningsforordning – hvilke konsekvenser får den for dansk naturforvaltning?

• EU’s naturgenopretningsforordning – hvilken betydning får det for dansk naturforvaltning.
  V/ Sanni Olesen, kommunikationskonsulent hos Europa-Kommissionens Repræsentation i Danmark

• Er ny lovgivning den redning, naturen sukker efter?
  Da nyheden om naturgenopretningsforordningen ramte medierne, var WWF ude med deres analyse af forordningen, og hvilken betydning den ville få for dansk natur. Sofie Tind Nielsen , vil give os en gennemgang af, hvad der er godt, og hvad der er skidt ved aftalen. WWF er verdens største naturbevarende organisation, som arbejder for at bevare natur og biodiversitet i Danmark såvel som i resten af verden.
  V/ Sofie Tind Nielsen , Lead Conservation Specialist hos WWF 

kl. 15.45 – 17.15

Virksomheder i front: En ny vej for investering i biodiversitet

Hvem er frontløberne på at skabe løsninger på biodiversitetskrisen – er det staten, kommunerne eller virksomhederne?

Fra 2024 stiller EU krav til større virksomheder om at aflægge ESG-regnskaber, som også omfatter biodiversitet. Dermed bliver det synligt, hvilken grad virksomhederne efterlader et naturpositivt ’fingeraftryk’ – og dermed kan det blive et konkurrenceparameter.

I sessionen undersøger vi mulighederne for, hvordan kommuner kan samarbejde med virksomheder om biodiversitetsmålene, skabe synergier og facilitere de bedste løsninger.

Oplev oplæg fra:

• Naturrådgiverne Anne Eskildsen og Heidi Buur Holbeck er ved at udvikle et koncept for, hvordan virksomheder kan blive naturpositive ved at investere i biodiversitetsprojekter.  Anne og Heidi fortæller om deres hidtidige erfaringer fra deres første case, om virksomhedernes generelle respons på dette initiativ, og hvilke fremtidsperspektiver de ser med denne helt nye og visionære tilgang til at investere i biodiversitet.
  V/ Anne Eskildsen og Heidi Buur Holbeck, indehavere og biologer, Naturrådgiverne Aps

• Biotek-virksomheden Gubra, som er en af landets first movers inden for dette felt, fortæller om virksomhedens visioner og mål for investeringer i biodiversitet. Hvorfor og hvordan investerer virksomheden i biodiversitetsprojekter, og hvilken gevinst giver det dem?
  V/ Margit Bloch Avlund, bæredygtighedschef hos Gubra

Deltag i debatten

• Debat på baggrund af oplæggene og kommunernes egne erfaringer på området. Alle er velkomne til at forberede et kort bidrag. Kolding Kommune indleder med deres perspektiv på biodiversitetsindsatsen.
  V/ Karsten Wandall, biodiversitetskoordinator hos Kolding Kommune

Kl. 09.00-10.30

Ekskursion til Sprogø

Hør og oplev, hvad der er sket med naturen på Sprogø siden Storebæltsforbindelsen blev opført og hvilke planer Sund & Bælt har for at styrke biodiversiteten yderligere.

Sprogø voksede til firedobbelt størrelse ifm. anlæggelse af Storebæltsforbindelsen. Sund & Bælt forvalter naturen og har arbejdet aktivt med naturpleje gennem alle årene.

Ved denne session vil du få et indblik områdets spændende natur og fugleliv. Der bliver en kort gennemgang af områdets udvikling imens vi sammen kører i en bus til og rundt på Sprogø. På Sprogø får I mulighed for at opleve naturen fra første række.

Vi vil bl.a. besøge toppen af Fyrbakken, hvor der er flot udsigt til den østlige del af øen, hvor en vade og et rev har udviklet sig. Vi skal gå en tur i pigehjemmets gamle æblehave og slutter med en tur rundt på den nye del af Sprogø, hvor vi tager et stop ved Fladsø, hvor vi skal høre om kommende naturtiltag på Ny Sprogø og måske kan vi være heldige at se en grønbroget tudse. Din guide er Ditte Marie Hjort, Project Manager hos Sund & Bælt, som har ansvaret for Bæredygtighed på Storebæltsforbindelsen, herunder Naturplejen på Sprogø.
V/ Ditte Marie Hjort, project manager hos Sund & Bælt

Kl. 11.00-12.30

Ekskursion til Sprogø – fortsat

kl. 13.30 – 15.00:

Rumlig planlægning og en ny biodiversitetslov

Ser vi ind i en tid, hvor naturforvaltning skal ses på en ny måde? Med ønsker og krav om mere strengt beskyttet natur i både Danmark og EU og med biodiversitetsrådets anbefalinger om en ny biodiversitetslov, er der behov for at se på, hvordan naturen skal forvaltes. Hvordan får vi plads til arealer med CO2-binding, vådlægning, næringsstoffjernelse, stor sammenhængende natur samtidig med, at der også er plads til produktion af både fødevarer og energi?

Er den danske naturbeskyttelseslov med en ikke-udpeget §3-beskyttelse af naturområderne fortsat det rigtige værktøj?

Disse spørgsmål dykker vi ned i under denne session.

• Rumlig planlægning og ny natur
  Der er gang i både lavbundsprojekter, naturgenopretning, virksomhedsfinansieret natur og EU-målsætninger om beskyttede og strengt beskyttede områder, som potentielt kommer til at betyde meget ny natur. Hvor skal det ligge, for at det bidrager bedst til biodiversiteten? Hvad er mulighederne for at nå EU målene om 10 procent strengt beskyttet natur og 20 procent beskyttet natur i Danmark?
  V/ Camilla Fløjgaard, seniorforsker hos Aarhus Universitet

• Mere, bedre og større natur i Danmark
  Biodiversitetsrådet har påpeget, at dansk biodiversitet kun kan sikres ved en stor forøgelse af naturarealet og at naturområderne skal være store og sammenhængende. Men hvor, hvordan og hvor meget – og hvad er omkostningerne og hvad er prioriteterne. Svarene på disse spørgsmål – baseret på en prioriteringsanalyse af faktuelle udbredelser af ca. 10 procent af alle landlevende arter, samt data på økonomiske omkostninger – vil netop være offentliggjort som en ny rapport. Hovedresultater vil blive præsenteret her.
  V/ Carsten Rahbek, professor hos Københavns Universitet

Sessionen er tværfaglig sammen med Spor G Planlægning