Selv om vi slet ikke har gemt eller glemt Verdensmålene og bæredygtigheden, åbner vi under Natur & Miljø 2020 for følgende tema:

Klimahåndtering i natur, miljø og planlægning – med undertitlen fællesskab og fremdrift

Vi vil forsøge at inddrage både klimatilpasning og en mere offensiv eller proaktiv klimakamp. Vi har et scenarie foran os, hvor det ikke handler om enten eller men om både og i forhold til klima, fællesskab og fremdrift.

Klimaindsats er udtryk for begrænsning i udledning af drivhusgasser mm., mens klimatilpasning er udtryk for at vi skal kunne leve med konsekvenserne af et ændret klima.Det er vigtigt, at vi ikke reducerer hele den bæredygtige dagsorden til k u n at handle om CO2 udslip og energiforbrug – og det hele handler ikke om flyrejser, oksekød og plastik. Vi ønsker ikke et ensidigt fokus hverken på den miljømæssige bundlinje eller den økonomiske bundlinje. Hvordan finder vi fornuftige balance?

Konferencen tovholdere har virkelig lagt deres hjerner i blød for at være med til at skabe 2020s brag af en klimahandlingens Natur & Miljø konference.

Vi mødes hos Odense Congress Center, den 3. og 4. juni. Vi satser på at program og dermed tilmelding,er klar til begyndelsen af marts, hvor hjemmesiden for 2020 også er i luften. Vi låner derfor Natur & Miljø 2019s hjemmeside et par måneder.